Jeg har desværre været alt for fraværende fra bloggen, men det har skyldes planlægning af vores bryllup og en hel masse andet! Der er bare sket så mange ting de sidste måneder, at jeg stadig er ved at komme over mig. Jeg er simpelthen så træt og drænet for energi på de sidste, men vi har har mere end rigeligt at se til med brylluppet, huskøb og hele 3 store koncerter i juni måned. Men jeg er endelig tilbage og jeg vil starte med at vise “the perfect weddingdress”… samt nogle andre jeg prøvede og hvorfor jeg valgte denne kjole.

Frieriet

Det hele startede med, at Morten friede til mig tilbage i oktober 2013. Vi har siden da on/off snakket om en mulig bryllupsdato, men timingen har aldrig helt været der. Helt spontant, tilbage i januar 2016 snakkede vi om det, og at nu skulle det være. En uge efter tog vi på bryllupsmesse i Vejle og få dage efter blev datoen sat: den 4. juni 2016… Lige præcis på vores 5 års dag. Vi havde jo under et år til planlægningen og der var så mange ting der skulle overvejes! Næsten alle vi fik det sagt til blev helt overrasket, da de tænkte, at det lød lidt vildt at planlægge et bryllup i løbet af få måneder. Men vi vidste at det var det vi ville – det føles rigtigt og det passede så godt med datoen. Vi fik derfor hurtigt booket kirke og hotel, for at sikre os der var plads den dag. Invitationerne trak lidt ud, da jeg ikke havde så meget tid til at lave dem og de blev ærlig talt heller ikke helt som jeg ønskede dem, men det gik.

Billede 02-04-16 12.50.12

Den perfekte kjole

Så var vi nået til april måned, og jeg havde stadig ingen kjole! Jeg havde pinnet alt hvad jeg kunne lide på Pinterest og den perfektionist som jeg er, så var jeg bange for at jeg aldrig ville kunne finde det jeg ledte efter. Jeg havde på forhånd sagt, at jeg ikke ville have en havfruemodel, for dem brød jeg ikke så meget om. Morten var tilgengæld sikker på at det ville klæde mig. Jeg ville have en stor, elegant og romantisk kjole. Lidt spontant, fik jeg booket en tid hos Panayotis i Vejle den 2. april. Denne dag var der sjovt nok også brudetema i hele byen, da der var brudeløb. Jeg havde aftalt at have min mor og min ene brudepige, min lillesøster med mig. Morten gik selv en tur på gågaden for at få tiden til at gå med et eller andet – det endte med han at han købte sit tøj. Imens gik min mor og jeg ind i Panayotis. Min søster kom lidt senere.

Jeg valgte to havfruemodeller og to store modeller. Selvom jeg er sikker på min sag, så udlukker jeg aldrig at prøve noget nyt, derfor ville jeg prøve en havfruemodel. Da jeg nåede til kjole nummer to, var jeg ikke i tvivl om at jeg ville prøve flere havfruemodeller. Derfor fandt min hjælper endnu en havfruemodel, der havde blonder på, som jeg ønskede mig. Den kjole var simpelthen så smuk og elegant. Min hjælper fra butikken fortalte mig at jeg havde klemt mig ned i en str. 34! Jeg bruger normalt 36. Det sad perfekt, lige udover at jeg ikke kunne sætte mig ned og brystpartiet var en smule løs. Jeg prøvede herefter de to andre, som slet ikke sagde mig noget som helst, så jeg fik en havfruemodel der mindede om den jeg kunne lide, for der var ikke flere af den anden i en str. 36, desværre. Denne kjole var ligeledes så smuk og jeg vidste bare med det samme, at det var den rette. Jeg fik den prøvet hele 3 gange, for at være helt sikker og prøvede at sammenligne med den første havfruemodel jeg var vild med.

Det endte med at alle i butikken stod og kiggede på mig og kommenterede at jeg var smuk. Det varmede om hjertet selvfølgelig. På billederne ses min hjælper fra Panayotis og mig iført kjolen, som jeg valgte. Hun var rigtig sød og jeg er er super tilfreds med hendes hjælp til at finde min perfekte kjole. Mine varmeste anbefalinger herfra!

Så skulle der vælges slør og jeg ville have en klassisk med blonder. Der var to at vælge imellem og jeg valgte den kort, med de lidt større blonder og med perler i. Udover dette, så skal man selvfølgelig også have en underskørt, som jeg fik med.

Billede 02-04-16 13.41.33

Den endelige kjole

Et af de smukkeste detaljer på kjolen var især ryggen, med de mange knapper. Jeg synes, det så bare super fantastisk ud. Jeg kunne også lide at der ikke var nogle stropper på denne kjole, som der var på den første havfruemodel jeg var vild med. Jeg kan desværre ikke huske navnet på brudekjolens model, men jeg finder gerne ud af det, hvis der er interesse for det.

Billede 02-04-16 12.48.20

Havfruemodel 2

Dette er havfruemodellen jeg prøvede i str. 34. Her var jeg vild med slæbet – det sad bare så smukt og også henover ryggen. Men jeg var mindre vild med brystpartiet (og så kunne jeg ikke sidde ned med den).

Billede 02-04-16 12.27.34 Billede 02-04-16 12.28.19

Dette var et af de andre kjoler. Den sagde mig ikke så meget, selvom den sad godt. Der var bare ingen “wauw” effekt var vi alle enige om.

Billede 02-04-16 12.43.24

Brudesko

Mine brudesko er også fra Panayotis. Skoene var superbløde at have på! Jeg var helt overrasket og jeg gik med dem næsten hele aftenen. Jeg var faktisk ved at gå i panik to dage inden brylluppet. Kjolen skulle jo prøves igen, for at se hvordan det hele så ud med tilbehør og håret sammen. Men jeg kunne simpelthen ikke få mine fødder i de sko! Det gjorde bare så ondt. Det skal nævnes, at det var rigtig varmt og jeg var træt og med bare ben. Dagen efter var jeg hurtigt i Bianco for at finde et par hvide stilletter, som var en plan B. Jeg fandt faktisk nogle ret smukke sko, der var råhvide og med glimmer look, uden at være for flashy. Til brylluppet havde jeg (på trods af varmen) planlagt at tage strømpebukser på, for at kunne tage mine brudesko på. Det lykkedes heldigvis! Jeg skiftede til de andre sko, senere på aftenen, samtidig med at jeg skiftede til en elegant rød kjole fra Lily.

bryllupsfoto-1-87

Her er endnu et billede fra den store dag. Jeg var meget taknemlig for at mit hår var blevet sat op – det var jo over 30 grader den dag! Det var faktisk meget anstrengende at posere for fotografen, på grund af varmen. Men vi klarede os. Hårpynt og smykker har min mor stået for og guldarmbånden jeg har på, er mit “something borrowed, something old” fra min mor. Makeup er af mig, da jeg kender mig selv bedst. Håret blev sat op af min mor. Det var ikke helt nemt, da jeg har meget (rigtig meget!) glat hår, så det er utrolig besværligt at sætte det op. Også selvom man tømmer en dåse hårlak!

bryllupsfoto-1-1044_1

bryllupsfoto-1-1094 copy

Vil du høre om flere detaljer fra brylluppet, så deler jeg gerne! Måske kan du blive inspireret. Læg blot en kommentar.

 

promo-image